Danmark spiser mere lakrids per person end noget andet land i verden. Vi elsker den sød, salt, stærk, mild og gerne alt på én gang. Fra hundeprutter i barneårene til premium-lakrids i chokolade som voksen. Fra kioskkøb til fine designerbrands. Det er blevet en identitet lige så meget som en smag.
Hvor kommer lakrids fra?
Lakrids stammer ikke fra en fabrik. Den kommer fra roden af planten Glycyrrhiza glabra, en bælgplante der vokser vildt omkring Middelhavet og i dele af Asien. Roden indeholder glycyrrhizin, et stof der er ca. 50 gange sødere end almindeligt sukker og har den karakteristiske dybe, jordagtige smag vi forbinder med lakrids.
Planten har været brugt i tusindvis af år. Ægypterne opbevarede lakridsrod i faraoernes gravkamre. Kineserne har brugt den som medicin i mindst 5.000 år. I middelalderens Europa blev lakridsrod solgt af apotekere som hostemiddel og fordøjelseshjælp. Overgangen fra apotek til slikkiosk skete gradvist gennem 1800-tallet, da industrielle produktionsmetoder gjorde det muligt at masseproducere lakrids i den form vi kender i dag.
Hvordan kom lakrids til Danmark?
Danmark har importeret lakridsrod siden middelalderen, men det var først i midten af 1800-tallet at lakrids blev en fast del af dansk slikkultur. Sømods Bolcher, grundlagt i 1891 i København, var blandt de første til at producere lakridsbolsjer i industriel skala. Toms, grundlagt i Ballerup i 1924, gjorde lakrids til hverdagsmad med produkter som Ga-Jol og senere den ikoniske Toms Skildpadder.
I efterkrigstiden voksede forbruget markant. Lakridsprodukter blev billigere, sortimentet bredere, og danskerne fandt smag for både sød og salt lakrids samtidig. I dag er der cirka 300 forskellige lakridsprodukter på hylderne i danske supermarkeder. Ingen andre europæiske lande har en tilsvarende dybde i sortimentet.
De fire hovedtyper
Dansk lakrids kan groft opdeles i fire kategorier. De fleste danskere har en klar præference, men mange bevæger sig mellem dem alt efter humør og lejlighed:
- Sød lakrids: Den mildeste form. Sukker og lakridsekstrakt uden salmiak. Klassikere som Skipper Mix, sødet lakridspulver og Haribo Lakritz Zicke
- Salt lakrids: Sød lakrids tilsat salmiakklorid (NH4Cl). Giver den karakteristiske dybe, næsten metalliske eftersmag. Ga-Jol, Piratos, Djungelvrål
- Stærk lakrids: Højt indhold af salmiak, ofte kombineret med chili eller peber. Tyrkisk Peber er det mest kendte eksempel. Djungelvrål Original hører også hjemme her
- Premium og gourmet: Håndlavet lakrids, ofte kombineret med chokolade, mandler eller frugt. Johan Bülow (lakrids by Bülow) grundlagt på Bornholm i 2007 er den mest kendte producent i denne kategori
Salmiak — den kemiske ingrediens
Det der adskiller nordisk lakrids fra resten af verden er salmiak. Ammoniumklorid, som stoffet hedder på fagsprog, er en hvid krystallinsk forbindelse der giver den skarpe, næsten stikkende salte smag. Uden salmiak er lakrids bare sødt og jordagtigt. Med salmiak bliver det til den intense oplevelse vi kender.
Salmiak var oprindeligt et biprodukt fra ammoniakproduktion, og det blev tilføjet lakrids som konserveringsmiddel i 1800-tallet. Det viste sig at have en sideeffekt: det gjorde smagen mere kompleks og vanedannende. Danskere, finner, svenskere og hollændere elsker det. Amerikanere og sydeuropæere finder det ofte ubehageligt, næsten som at slikke på en kemikalieflaske.
De ikoniske danske lakridsklassikere
Nogle produkter har defineret dansk lakridskultur i så lang tid at de nærmest er blevet folkeeje. Her er de vigtigste:
Ga-Jol
Toms lancerede Ga-Jol i 1934. Små sorte pastiller med mentol og lakrids, oprindeligt markedsført som halshjælper til sangere. Ga-Jol-pakken med den karakteristiske ellipse er et af de mest genkendelige designs i dansk slikhistorie. Reklamerne med kendte danskere og humoristiske slogans har været en fast del af landskabet siden 1960'erne.
Tyrkisk Peber
Finsk oprindelse, men adopteret som dansk. Tyrkisk Peber blev lanceret af Fazer i 1977 og består af en hård, salmiakholdig skal med lakridspulver indeni. Smagsprofilen er ekstremt intens: chili, salt, ammoniak og lakrids på samme tid. Deler befolkningen i to lejre — dem der elsker det, og dem der aldrig har forstået appellen.
Hundeprutter
Toms' små, cylinderformede lakridsstykker med bløde, seje midte og hård skal. Navnet er provokerende, tekstursammensætningen er sublim. Hundeprutter har været i produktion siden 1930'erne og bliver stadig solgt i store mængder til lørdagsslikkeposen.
Piratos
Skarpe, tynde skiver salt lakrids fra Malaco. Klassisk barndomsslik, ofte det første salt-lakridsprodukt et dansk barn bliver introduceret til. Smagen er direkte, næsten aggressiv, og det er en del af tiltrækningen.
Lakrids by Bülow
Johan Bülow grundlagde brandet på Bornholm i 2007. Chokoladeovertrukne lakridspiller i cylindre blev en dansk designklassiker og eksporteres nu til over 40 lande. Brandet gjorde lakrids salonfähigt: fra kiosk til gavebord, fra hverdag til fest.
Er lakrids sundt eller skadeligt?
Lakridsrod har været brugt medicinsk i årtusinder mod hoste, halsbrand og fordøjelsesproblemer. Der er faktisk videnskabelige belæg for nogle af effekterne. Men det er glycyrrhizin, det aktive stof i lakridsrod, der også kan være problematisk i store mængder. Højt indtag kan hæve blodtrykket, forstyrre kaliumbalancen og påvirke nyrefunktionen.
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA anbefaler at voksne ikke overskrider 100 mg glycyrrhizin per dag. Det svarer omtrent til 50-100 gram traditionel lakrids, afhængigt af koncentration. Gravide og personer med hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk bør være ekstra forsigtige. For de fleste danskere er hverdagsforbruget uproblematisk, men lakridsentusiaster bør holde øje med mængderne.
Hvorfor elsker danskere lakrids så meget?
Der er ikke ét enkelt svar. Klimaet spiller en rolle: den intense, varme smag passer godt til kolde vintre. Kulturelt eksponeres danske børn for lakrids fra tidlig alder, og smagsvanerne cementeres livet igennem. Der er også en identitetsdimension: at kunne lide stærk salt lakrids opfattes som et tegn på voksenhed og robusthed. Turister der kommer på besøg får ofte tilbudt Tyrkisk Peber som en slags initieringsritual.
Statistikken er klar: danskerne spiser i gennemsnit ca. 1,5 kg lakrids per person om året, og markedet fortsætter med at vokse. Premium-segmentet har vokset markant siden 2010, og der eksperimenteres konstant med nye kombinationer: lakrids og hindbær, lakrids og chili, lakrids og whisky. Grænsen for hvad der kan kombineres med lakrids ser ud til at være helt fraværende.
Lakrids i moderne dansk kultur
Lakrids er ikke længere kun slik. Det er blevet en ingrediens i is, kager, cocktails, marmelader og gourmetmad. Restauranter serverer lakrids-glaseret and, lakridssorbet og lakrids-marinerede lakseskiver. Bagerier tilbyder lakridskager og lakridsboller. Bryggerier laver lakridsstout. Der er endda lakrids-parfume.
Fænomenet er velkendt i hele Norden, men Danmark har den bredeste og mest kreative anvendelse. Det gør vores lakridskultur unik. Og det er formentlig grunden til at både hundeprutter og premium-brands kan leve side om side i samme forbrugerbevidsthed uden problemer.
Læs også vores dybdegående artikel om fredagsslik-traditionen, eller udforsk hele lakridskategorien med alle de klassiske produkter.