Stik hånden i en tilfældig dansk fredagspose, og chancen for at du trækker en vingummi op er større end for noget andet slik. Bamser, colaflasker, sure tunger, vinflasker. Vingummien dominerer bland-selv-stativet så suverænt at vi knap tænker over det. Men bag den seje, tyggevenlige klassiker gemmer sig en historie der starter hos en afholdsmand i London og går gennem et køkken i Bonn, før den ender i Faaborg på Fyn.
Wine gums: slikket der aldrig har set en dråbe vin
Navnet vingummi er en direkte oversættelse af det engelske "wine gums", og det slik blev lanceret af Maynards i London i 1909. Historien bag er et lille stykke slikkomik: Charles Riley Maynard, firmaets grundlægger, var overbevist metodist og afholdsmand. Da hans søn Charles Gordon foreslog et slik med "wine" i navnet, var faderen efter sigende ved at fyre ham på stedet. Sønnen måtte love at der hverken var eller nogensinde ville komme alkohol i produktet.
Det løfte er holdt. Wine gums har aldrig indeholdt vin. Navnet skulle blot signalere at smagene var raffinerede som vin, med sorter opkaldt efter port, sherry og bourgogne. Marketingfif fra 1909, og det virker stadig.
Haribo og bamsen der erobrede verden
Springet fra engelsk kuriositet til globalt fænomen skete i Tyskland. I 1920 registrerede bolsjekogeren Hans Riegel sit firma i Bonn under navnet Haribo, en forkortelse af HAns RIegel BOnn. Startkapitalen var en sæk sukker, en kobberkedel, en marmorplade og en skammel. To år senere, i 1922, skabte han den dansende bjørn af vingummi, forløberen for den guldbamse som i dag er verdens mest producerede stykke slik.
Danmark fik sin egen bid af eventyret tidligt. Haribo etablerede fabrik i Faaborg i 1935, og den fynske afdeling har siden udviklet sorter specifikt til den skandinaviske smag. Det er grunden til at danske Haribo-poser som Matador Mix og Stjerne Mix blander vingummi med lakrids, en kombination tyskerne længe rystede på hovedet af. Læs mere om den historie i vores artikel om Matador Mix.
Hvad er vingummi egentlig lavet af?
Klassisk vingummi består af fire ting: sukker, glukosesirup, gelatine og smag. Gelatinen er hemmeligheden bag konsistensen. Den giver det seje, elastiske bid der gør at en vingummibamse yder modstand, i modsætning til skum der bare giver efter. Jo mere gelatine, jo sejere slik.
De senere år er pektin og modificeret stivelse rykket ind som erstatning i vegetariske og veganske varianter. Konsistensen bliver en anelse blødere og mere geleagtig, hvilket deler vandene blandt vingummifans. Puristerne sværger til gelatinens tyggemodstand. Til gengæld åbner de plantebaserede opskrifter slikket for grupper der ellers måtte sige nej tak.
Derfor vinder vingummien i bland-selv
Danskerne spiser omkring 8,2 kilo slik per person om året, og vingummi står for den største andel. Kigger du ned i beholderne ved et typisk bland-selv-stativ, er godt halvdelen af sorterne vingummibaserede. Det er ikke tilfældigt.
Vingummi har tre praktiske fordele som slikproducenterne udnytter benhårdt:
- Formbarhed: Massen kan støbes i alt fra colaflasker til dinosaurer. Nye faconer koster kun en ny støbeform
- Holdbarhed: Vingummi tørrer ikke ud som skum og smelter ikke som chokolade. Det tåler både bland-selv-beholderen og lommen på en varm sommerdag
- Smagsbredde: Samme grundmasse kan smage af jordbær, cola, salmiak eller sur citron. Fra Starmix til sure tunger er basen stort set ens
Læg dertil at vingummi er billigere at producere end chokolade, og du forstår hvorfor bland-selv-stativet ser ud som det gør.
Den danske specialitet: vingummi møder lakrids
Skal man pege på ét særkende ved dansk vingummikultur, er det ægteskabet med lakridsen. Blandinger som Matador Mix, Skipper Mix og Super Flyers kombinerer søde vingummier med lakrids i samme pose, og for mange danskere er netop kontrasten mellem sødt og salt hele pointen. Udenlandske besøgende opfatter det ofte som en fejlproduktion. Danskere kalder det balance.
Fænomenet har rødder i vores generelle lakridsbegejstring, som du kan læse meget mere om i artiklen Lakrids: Danmarks passion. Kort fortalt: Danmark ligger i den nordeuropæiske lakridsbæltezone, og alt slik der vil være folkeeje herhjemme, må før eller siden forholde sig til lakridsen.
Fra Tanzbär til guldbamse
En sidste detalje til nørderne: Haribos oprindelige bjørn fra 1922 hed Tanzbär, den dansende bjørn, og var både større og slankere end den bamse vi kender. Den var inspireret af de dresserede bjørne der optrådte på markedspladser i datidens Tyskland. Den moderne, buttede guldbamse med det lille smil kom først til i 1960, hvor den fik sit officielle navn: Goldbär.
I dag producerer Haribo over 100 millioner guldbamser om dagen på verdensplan. Stiller man en enkelt dags produktion på række, når bamserne næsten rundt om jorden. Ikke dårligt for et firma der startede med en sæk sukker og en kobberkedel i et baggårdskøkken i Bonn. Se hele persongalleriet i vores vingummi-kategori, hvor de største klassikere er samlet.